A blog about me & stuff around me

A blog about me & stuff around me

Polen på MC 2017

TravelPosted by TB Sun, February 25, 2018 22:29:55

Ideen:

Det hele startede for nogle år siden, hvor jeg fik tanken om at kører hele polen rundt på motorcykel.

For som nogle ved så har jeg familie i polen. Så en tur rundt i landet hvor jeg kunne møde familien og ikke mindst blive klogere landet, var et must.

Og når jeg nu ikke havde nogen bil, så måtte jeg ”nøjes” med min motorcykel smiley

Der gik dog et par somre fra tanken var tænkt, til at turen kunne køres.

Og udover det så måtte jeg downscale den, fordi tiden ikke var til hele turen rundt (så den har jeg stadig til gode).

Så turen blev til kortere version i den nordlige/centrale del af polen (se nedenfor).

Forberedelserne:

Forberedelserne startede godt et halvt år før.
Efter turen til Nordkapp så besluttede jeg mig for at anskaffe nogle ”hårde” sidetasker. Grundet de ”bløde”/”kast-over” sidetasker var noget ustabilt, som ikke var vandtæt og som ikke ligefremt var tyverisikret.

Jeg endte med at købe nogle brugte ”hårde” sidetasker til motorcyklen fra den kære kasserer fra motorcykelklubben (PMC hvis i skulle være i tvivl).

For den lette sum af 350,- for 2 tasker med lås og ekstra nøgler :D (det var et godt køb)

Der var bare et ”men”….. der fulgte intet stativ med…. Så jeg brugte et par gode uger i løbet af foråret/sommeren til at lave et stativ som støttede taskerne 3 steder og som jeg efterfølgende kørte rundt med et par uger før afrejsen for at teste af.

Der blev monteret to beslag på selve taskerne og så fik jeg lavet et vinkeljern sådan at det kunne kile sig op i et af de gamle "stativshuller".





Udover det, var setup’et at have min ny indkøbte vandtætte tanktaske med.

Det smarte ved denne (udover at være vandtæt) var at den kunne lynes af og bruges som rygsæk.

Dermed kunne denne tages af, hvis jeg skulle en tur ind på et museum eller lign.

Dette var yderligere en opgrade fra Nordkapp turen hvor ingen af mine tasker var vandtætte og min tanktaske var en lille ”dametaske” hvor der lige var plads til min telefon som blev brugt til satnav.

På bagsædet, var der i modsætning til min nordkapp tur, nu blot et net som holdt på mit MC-dækken og kædelåsen.

Slutteligt fik jeg monteret en taske til mobilen med lader stik til, på gaffelbroen.

Om det personlige udstyr kan jeg sige at jeg siden nordkapp fik købt nye støvler og handsker som begge var vandtætte (selvom de efterhånden havde et hul hist og her)



Vejret:

Jeg har været i polen, mange gange før og mange gange i løbet af sommeren.

Det der overrasker nogle, er at det kan blive ekstremt varmt i løbet af sommeren og yderligere kan dette frembringe ekstreme regnskyl der kommer pludseligt.

For at undgå det ekstreme vejr, kontrollerede jeg vejrdata for et typisk år.

Og på baggrund af dette valgte jeg af kører afsted i slutningen af august til start september

1 Dag (Værløse (A) – Poznan (B)) 629km:

Jeg endte med at tage af sted Lørdag d.26.aug 2017.

Jeg havde færgen fra gedser til Rostock kl.0900 hvilket betød jeg smuttede afsted fra værløse omkring kl.0600 (better safe than sorry)

Jeg bestilte billetten til færgen hjemmefra og jeg må sige jeg var noget chokeret over at prisen for en motorcykel ligger på ca.400 kr (med 5% rabat via FDM) ak ja, men man skulle jo over på den anden side smiley

OBS! Billetprisen er endnu højere ved færgelejet, så husk at bestille den hjemmefra.

På de tyske motorveje kørte jeg med gassen i bund og med åben benzin hane (uden vakuum ventil) sådan kører den bedst på motorvejen, men det sluger dog også noget mere benzin.

Efter godt 300km, tænkte jeg at et besøg på en tankstation ville være tiltrængt. Men dog stadig i god sikkerhed da jeg regnede med 100km tilbage i tanken.

Men besøget på benzinstationen var i den grad tiltrængt, for tilbage i tanken var 0,74L, hvilket ville give mig 15km mere at tøffe rundt. (Jeg havde dog ekstra 2L benzin med, så helt galt ville det forhåbentlig ikke gå)

På den anden side, gik det videre mod Szczecin og derfra på motorvejen til Poznan for overnatning.

Og efter 629km var jeg fremme omkring kl. 17.

Hotellet var faktisk booket fordi der var et militært museum i nærheden, dette var dog lukket på ubestemt tid :/ ikke desto mindre, så var det godt jeg ikke kørte de små 200km videre til Płocks hvor jeg havde næste pitstop næste gang.

Vejene

Hele første dagen var vejene fantastiske og uden problemer.

Jeg begyndte næsten at undre mig over hvor de veje var, som jeg kunne huske fra min barndom.

Det viste sig dog senere at jeg hele vejen i polen, havde kørt på spritnye motorveje.

Yderligere kan det siges at det polske motorvejsnet er eksploderet efter landet kom med i EU (2004)

For fra at have ca. 700km motorvej i 2004 har landet i dag 3250km og 1250km er under udarbejdelse pt. (kilde: wikipedia)
Jeg vil dog sige at Polens vejnet slet ikke bygget til den tunge lastbilstrafik, som fik et opsving efter de kom med i EU.

For Inde i mange af storbyerne ser man riller/huller efter store lastbiler. I flæng omtalt TIR (Transports Internationaux Routiers) som er internationale lastbilstransporter.

Og i følge http://www.acea.be/uploads/statistic_documents/ACEA_Report_Vehicles_in_use-Europe_2017_FINAL2.pdf står polen for næsten 1/6 af hele EU’s lastbilflåde

Når men nok om lastbiler….

Dag 2 (Poznan (B) -> Płock (C)) 257km

Dagen startede på hotellet med en polsk sniadanie (morgenmad) jeg blev dog lidt skuffet over udvalget ☹

Et par kogte pølser, lidt sukkerholdigt yoghurt og lidt kedeligt brød med ost og skinke.

Men mæt blev jeg da, og prisen taget i betragtning på 350DKK for en nat med morgenmad.

Så skal man nok ikke brokke sig.

Herefter gik det i stille tempo mod udkanten af Płocks som er godt 200km væk.

Vejene til Płocks var relativt fine, også selvom jeg i slutningen af turen endte på deres motortrafikveje.

På de polske motortrafikveje må man dog kører 100km/t, hvilket måske er meget fint (hvor forholdene er til det) problemet kommer der hvor lastbiler kører foran en, med 80km/t. (da de ikke må kører hurtigere)

Man bliver utålmodig og laver en grim overhaling, ja det er møg farligt og selvom jeg selv prøvede at være afholdende for dette, så er det sku svært at lade vær.

Familien i Płock

I udkanten af Płock, havde jeg aftalt at mødes med, min mors barndomsveninde og hendes børn, der er på min alder.

Mors veninde, har jeg set flere gange før gennem min opvækst og derfor var besøget mere naturligt end det måske lyder… når ja og så er gæstfriheden meget større i polen end i Danmark (ja sorry, men sådan ser jeg det)

Min mors veninde bor i en landsby lidt uden for Płock, her har hun sammen med manden, været ”landmænd” i en menneskealder. De seneste år er 2/3 af børnene flyttede et stenkast væk.

Ca. 50m fra gården ligger der i dag 2 ny opførte huse til hver af de 2 børn (med koner).

Det tredje barn bor et par kilometer væk og lidt tættere på byen.

Generelt er familielivet lidt anderledes i Polen end i Danmark.

Det er ikke unormalt at man bor hos forældrene indtil man bliver gift og bedsteforældrene bor i nærheden så man kan tage sig af dem, når de kommer op i alderen.

Og derfor er det måske ikke så underligt for mig og mine forældre at jeg først flyttede på kollegiet efter 2. året af mit studie og nu igen efter studiet er tilbage.


..... Når men, vel modtaget, fik jeg oksekøds suppe :P og en snak om turen rundt i polen, herefter fik jeg et kig på det nyeste af de to huse børnene har bygget.

Og her kommer en kort forklaring fra bygnings(design) ingeniøren:

Huset er opbygget med bærende betonsøjler med gasbeton imellem fagene.

Gasbetonen gør det hurtigt og nemt at få skudt huset op.

Om end den termiske varmekapacitet er lav.

Derefter tog jeg afsted til barnet der er flyttet tættere på byen.

Her stod den på et par øl og aftensmad, derefter tog vi en tur ind til Płock for at bowle i et galleri (storcenter på polsk).


En ting der er værd at nævne omkring disse gallerier er at de er skudt op de seneste årti.

Og jeg har bemærket at i byen Białystok, der fjernede man den gamle bazaar og sportsplads til fordel for et galleri.

En ting jeg begyndte at bemærke da vi var ude og bowle var gæstfriheden.

Da vi var ude og bowle fik vi selvfølgelig et par øl.

Men jeg fik simpelthen ikke lov til at betale for noget og selvom jeg prøvede så var de ikke til at overtale.

Og så må man bare bide sine ”danske” vaner i sig og være gæst.

DAG 4 PŁOCK(C)

På fjerde dagen brugte jeg hele dagen sammen med børnene.

Vi var ude ved Molocafe, som er en cafe der ligger på en mole nede ved Wisła, som er polens svar på den tyske ”Elbe”, da den går igennem hele polen.

Her mødtes vi med resten af pigerne fra familien og fik en is og kaffe.


Så kørte vi forbi ORLEN olie raffinaderiet, som ligger lidt uden for Płocks.

ORLEN er polens svar på Statoil i norge, og Raffinaderiet er byens vartegn og en stor del af byens beboere er ansat der. Desværre har raffinaderiet og dens olietåger være beskyldt for mange sygdomme rundt om i byen.


Herefter stod dagen på en bryggeritur til Browar Tumski (https://goo.gl/maps/MvMhWRhDUkD2 ), hvor vi fik os et par gode øl og en snak.

Igen prøvede jeg at betale, men fik ikke lov.

Jeg var dog heldig i et kort øjeblik at fører mit kort igennem kortlæseren og fik betalt for en del af regningen :D #Ninja.

Dag 5 (Płock(C) –> Białystok (E)) 359km

Dagen startede med afrejse fra Płock, hvor jeg sagde farvel til min mors barndomsveninde og hendes mand.

På turen fik jeg nogle Kabanos pølser, som er en slags røget salami-snack pølse.

Og det er ret godt husket af hende, for dem er jeg helt vilde med og de gør det godt som pitstop snack på en lang kørerdag.

Panzer Farmen

Jeg havde fra Danmark taget kontakt til et polsk kampvognsværksted lidt nord fra Warszawa (Punkt D).

Panzer Farm hedder det (http://panzer-farm.pl/en/homepage/)

Værkstedet reparerede og istandsatte gamle kampvogne samt andre militære køretøjer.

Og som så meget andet, så tog jeg kontakt til dem over facebook.

Jeg spurgte om jeg kunne komme forbi og se hvad de lavede….. og det fik jeg lov til :D

De havde dog travlt, grundet de lige var kommet hjem fra et "D-DAY" arrangement i frankrig.

Stedet de har som værksted er en gammel antiluftskytsbase fra den kolde krig. Disse fandtes hele vejen rundt om Warszawa under den kolde krig.

Værkstedet bliver drevet af Far og Søn og de synes vidst det var lidt sjovt at en dansk turist med polske aner kom forbi.

Det første vi kiggede på var, deres nye LEO1 fra den belgiske hær.

Sønnen sagde, hop op og grip fat i noget så kører vi :D

Det havde jeg ikke lige regnet med, så jeg hoppede op og sad over skrævs på kanonen.


En af de andre spændende ting de laver, er ”mosefund”. dvs. de finder gamle militære køretøjer som de fisker op af moser og istandsætter… ja de findes stadigvæk gemt rundt omkring i polen :D

Her var de blandt andet i gang med Sd.Kfz. 250 (Sonderkraftfahrzeug 250) der var hevet op fra floden Pilica (PL).

Herunder er et youtube-klip med far og søn.




Og selvom de havde travlt, så brugte sønnen alligevel 2 timer med at vise mig rundt.

Jeg sluttede turen af med give sønnen 100 zloty (200DKR) som tak for turen rundt.

Men som det sket før, så ville han ikke tage imod pengene.

Efter lidt snak frem og tilbage, tog han dog imod pengene med den klausul at de gik til kampvognene og det havde jeg det nu meget fint med.

Og selvom misundende er en grim ting, kan det nogle gange være en øjenåbner.

Når man kommer fra Danmark og man sidder foran computeren dagen lang. Men så en dag kommer lidt ud… og møder en fyr på samme alder, som dagen lang skruer, kører og ikke mindst hygger sig med kampvogne…. Kan man så ikke være andet end misundelig og samtidig tænke at der hvor hygge og job mødes… der har man har fundet drømmejobbet.

Mere vejarbejde

Efter at have sagt farvel til alle kampvognene, så det gik i meget stille tempo fremad imod Białystok hvor min mormor bor i nærheden af. Det var på denne tur hvor jeg for første gang mødte vejarbejdet af motorvejene (se tidl. motorvejskort over polen). Turen gik i en bane hvor jeg skulle dele vejen med lastbiler og andet godt folk… Hvis man ikke kan læse det mellem linjerne, så er det ikke sjovt at skulle køre sådan i 30km…

Og man har åbenbart valgt at bygge broerne over motorvejene, før vejene til dem er bygget… hvilket ser lidt sjovt ud når der er skov på hver side af broen (og nej det er ikke en bro til dyr)…. Man vælger så at lave en vej parallelt med motorvejen, hvor man fører trafikken hele vejen udenom broen…. Lad os bare sige at trafikken bevæger sig i sneglefart og jeg ikke sad i den bedste kørerstilling.

Når men efter jeg ramte BIAŁYSTOK skulle jeg så yderligere små 70km før jeg ramte min stedet min mormor bor.

Ja kilomenter i polen er relative, en tur på 70km er tæt på :D

Men vejene var kendte og uden vejarbejde så jeg var fremme omkring aftenstid.

Lige til aftensmadstid, som jeg så frem til efter en lang tur på 2 hjul.


Dag 6 (Dąbrowa Białostocka (E))

Dagen derpå, gik med at slappe af uden de store krumspring.

Dag 7 (Dąbrowa Białostocka (E) -> Ulveskansen (F)) 502km

Efter at have pakket og sagt farvel til familien, kørte jeg afsted med fantastisk vejr langs den hviderussiske grænse og derefter tæt på den russiske enklave, for til sidst at ramme ”Ulveskansen”.


Ulveskansen:

Ulveskansen, var Hitlers hovedkvarter efter han var påbegyndt invasionen af sovjet (1941) til han forlod det for sidste gang i slutningen af 1944.

Området var delt op i 3 ”Sperrkreis’s” hvor der var adgangskontrolposter fra hvert trin ind til den inderste ”sperrkreis 1” hvor Hitler og Göring havde deres bunker.

Området havde egen togstation, ligesom der også var en tilstødende flyveplads.

Det var netop i dette hovedkvater Claus von Stauffenberg udførte ”Operation Valkyrie”.

Planen var at springe en bombe under en af Hitlers briefinger, ved at plante en bombe under et egetræsbord.

Hvor staufenbergs selv forsvandt, før bomben sprang.

Det gik dog ikke som planlagt, der er lidt forskellige udlægninger af hvorfor Hitler ikke døde.

Men virkeligheden er det nok en blanding. Nogle mener at han glemte at bruge al den sprængstof han havde til rådighed, andre at egetræsbordet afskærmede Hitler fra bomben og slutteligt at en officer flyttede på staufenbergs taske.

Hotellet jeg valgte, var i gå afstand fra Ulveskansen (https://goo.gl/maps/Av7tTRAkeBQ2 ). Så efter jeg var ankommet, fik jeg det bløde fodtøj på og gik ellers igennem skoven op til skansen.


Det er en kende underligt at gå rundt i skoven og se de kæmpemæssige betonbygninger til højre og venstre. Det sjove er at russerne har gjort en del for at vi ikke skulle se disse bygninger i dag.


Et estimat på 8000tons TNT skulle der bruges til en bygning alene og da de prøvede at springe bygningerne bort, fløj der beton stykker flere kilometer væk.

Man skal betale for at se bunkerne i sperrkreis 1, det kostede dog kun 30 DKK.
Problemet med polske museer er, at de ikke gør meget for at forklare historien.
Så enten skal man købe sig til en guidet tur, ellers skal man købe/printe en brochure.

Jeg begik den fejl at gå rundt uden noget, hvorefter jeg stod med et tomt blik på en masse beton klodser.
Så jeg endte med at købe en brochure og gå turen igen.

Dag 8 (Ulveskansen (F) -> SZCZECIN (G)) 626km

Fra Ulveskansen til Szczecin, hvor jeg skulle overnatte havde jeg alt for mange kilometer, med alt for dårligt vejr. Omend jeg slap fint fra det, så døde min telefon og 12v lader pga. en kortslutning, som jeg tror skyldes vand i laderstikket…. Anyway jeg havde heldigvis en ekstra telefon og lader (ja bare kald mig heldig).

Men turen var lang, godt 9 timer brugte jeg på vejene den dag.
Jeg glemmer aldrig efter turen til Nordkap, hvor en fra min klasse på DTU sagde… ”jamen var det ikke bare at kører? Det kan da ikke være så svært ?”.

Jeg skal understrege at, det ikke bare er at kører.

· Man er i langt højere grad udsat for vind og vejr

· Man bliver lidt ør i hovedet efter en lang tur med vind for ørerne (også selvom man bruger ørepropper) forestil dig i 9 timer at lytte til hvid støj.

· Slutteligt så kører jeg jo ikke på en sofacykel, så jeg var i den grad smadret i arme og ryg efter sådan en dag (men den skyld tager jeg gerne på min egen kappe).

Og efter ca. 600km nåede jeg frem til Szczecin.

Efter den dag, var jeg glad for at kunne slappe af på et hotelværelse og se landsholdskampen (Polen vs. Danmark)…. Hvor Danmark vandt stort :D


Dag 8 (Szczecin (G) -> Værløse (A) ) 416km

Efter at have spist morgenmad gik det hjemad.

Tyske autobahns

Som nogle måske ved, så er der fri hastighed på mange af de tyske autobahns og det var jeg nu også klar over.

Problemet er bare når man selv tøffer rundt med de 120km/t og der kommer en VW transporter med 180-200km/t så haler han ind på mig med godt 17-22 m/s.

Så fra at have en bil der var laangt væk eller slet ikke i sidespejlet da jeg kiggede.

Var han pludseligt i røven af mig, med blinkende forlygter.

Og efterfølgende kører han op på siden af mig, med ildrødt ansigt, knoen i vejret og råbende.

Men omstændigheden af at blive skældt ud på motorvejen for ”lukket visir”, kunne jeg ikke lige forholde mig til, det er sku bare en underlig omstændighed at blive råbt af, uden at kunne hører noget.

Og så mener jeg ikke at jeg kunne have gjort det anderledes, ikke mindst fordi der kun var 2 spor på motorvejen.

Anyway.... jeg kørte som sagt ikke med Mobilen som navigator.

Så da jeg nåede rostock og der var to veje en til Vest-rostock og en til Øst-rostock og jeg valgte så at kører videre til vest-rostock.

Den fejl kostede mig 15min og jeg nåede frem 5min før jeg skulle…. Jeg ville dog gerne have haft lidt billig tysk benzin med hjem…. Men det nåede jeg ikke :/

På den danske side af fehmernbæltet fik jeg fyldt på og kørte herefter afsted mod Værløse, hvor jeg ankom til Værløse ved aften tid.






Prisen

På turen har jeg brugt 2925DKK, hvoraf der er brugt 2078DKK på Hoteller og diverse og 847DKK på benzin fordelt over 2430km.

Men når det så er sagt, så har jeg har jeg ikke brugt en rød øre på mad og to af stederne, overnattede jeg gratis hos familie og venner.

Men en graf slipper i ikke for :D for den er lidt sjov ^_^ (høhø)
Der ses at prisen pr. liter benzin er markant billigere i polen, som gør prisen pr. km er noget billigere.

Yderligere ses det, at jeg også kører længere på literen. Om dette er fordi ”kørsels-billedet” forandrer sig, skal jeg ikke kunne sige. Men jeg kan dog konstaterer at jeg kørte længere og billigere pr. liter i Polen :D

Note to self.

Cons:

Efter denne tur har jeg sat mig for at købe en mere lydtæt hjelm, nye støvler, nye handsker.

De mange kilomenter med hvidstøj (dog med ørepropper) gjorde bare en ør i hoved :/

Desuden må jeg sige at både handsker og støvler har set bedre dage.

Caferacer clipon’s bliver taget af da jeg kom hjem. Grundet det simpelthen er for hårdt for en 190cm lædermand, at være sammenkrybet om motorcyklen i op til 9 timer.

Slutteligt må jeg tilstå, at selvom jeg havde det store kamera med og fik plads til det i tanktasken… så var det lidt besværligt at tage frem. Så næste gang, tror jeg blot det bliver det lille EOS M der bliver pakket.

Så bliver der nok skudt lidt flere billeder.

Pros

Faste sidetasker i stedet for stof ”kast-over” som på Nordkap.

De faste sidetasker virkede bare og så var det nemt med "inderposer", som jeg bare kunne tage ud når jeg ankom til mine destinationer.

Vandtæt tøj (eller relativt vandtæt), det er bare sjovere at være pakket godt ind.

Jeg huske stadig; de lange, våde og kolde turer til Nordkap, dengang man ikke havde vandtæt tøj

Varme i håndtag, hjalp en del til at få lidt varme i hænderne, på de længere turer og de turer med regn.

Tanktaske som backpack, var meget brugbart og handy’t og så slap jeg for at have alt elektronik i poser som på min tur til Nordkap.

Afslutning.

Slutteligt, er der vel bare at sige at turen var god men kort

Jeg må desuden sige at man gradvis bliver klogere på oppakningen for hver tur man tager på MC.

Jeg har stadig turen ”Polen rundt” til gode, omend jeg har lært en hel del af turen jeg tog på 8 dage.

Selvfølgelig vil en person uden polsk kundskaber, have det svære med at komme i snak med folk.

Men reelt tror jeg bare et spørgsmål om vilje og vi får jo støt flere hjælpemidler i form af Googletranslate m.v. Og så har det været en billigtur.
Godt 3000,- for mig og måske 4000,- hvis man ingen venner har i polen ^_^…. Det er jo slet ikke så galt for 8 dage, hvor Scandlines æder godt 800,- af budgettet.




















Når enden er god er alting godt...

TravelPosted by TB Thu, September 04, 2014 23:08:33

Historien om DPI’en, SP’erne og et GO Pro.

Den sidste lørdag inden afrejse, sidder vi i Barakken og ser en film da alle Weekend aktiviteter er blevet aflyst grundet vejret.

Jeg manglede stadig at lave nogle timelapses (videoer hvor tiden går stærkt) nede ved havnen.

Så jeg bestilte en taxa til havnen hvor chaufføren undrede sig lidt over hvad jeg ville dernede.

Jeg sagde blot jeg skulle tage nogle billeder af havet.

Jeg satte mit lille Go Pro kamera og satte det til at tage et billede hvert minut.

Kameraet har i sig selv batteri nok til ca. 2 timer, hvilket er nok til at kunne lave en god film.

Jeg havde ligeledes placeret en lap på kameraet med navn og adresse, så folk vidste det var mit kamera.

Da kameraet var placeret, gik jeg tilbage mod barakken. På vejen tilbage fik jeg et opkald fra de andre om at der var set moskusokser tæt på den gamle landsby (Dundas).

De ville møde mig på vejen tilbage i bil og da jeg gik der så jeg 2 SP’ (Militærpoliti) biler komme kørende som jeg selvfølgelig hilste på, det gør man jo heroppe i Thule.

Efter en længere tids søgen tæt på den gamle landsby, hvor det tætteste på moskusokser var deres efterladenskaber, kørte vi tilbage til havnen for at hente mit kamera.

Men da vi kom tilbage var kameraet væk! :O

Vi ledte med lys og lygte efter kameraet, men væk var det.

Jeg tænkte på de 2 SP’ biler jeg havde set tidligere og tænkte det måske var dem der havde taget det.

Og jeg dermed var i retning af en skideballe, med kæmpe dimensioner :/

Dagen efter tog jeg op til den militære politistation. Her fandt jeg ud af, at det var dem der havde taget mit kamera, og at kameraet nu var hos den danske politimand (DPI’en).

Jeg fandt dog heldigvis ud af, at jeg kunne slippe med skrækken og jeg fik mit kamera tilbage (Med billeder). Han sagde dog, at hele havnen var kamera overvåget og Amerikanerne var meget beskyttende over for den.

Han mente dog at jeg ville få lov til at stille kameraet op igen, hvis bare jeg spurgte dem.

Dette prøvede jeg efterfølgende, dog uden held.

Et par dage senere sidder jeg over for en gut, der spørger sidemanden om han har hørt om ham fyren der fik taget sit kamera nede på havnen.

For han var nok tæt på en hjemsendelse og en bøde oveni.

Jeg måtte der fortælle ham, at DPI’en er en flink mand og at jeg slap med skrækken.

Og inden i mig selv tænkte jeg, hold da op verden er godt nok lille heroppe.

For hvordan vidste han det? De eneste der havde kendskab til det, var SP’erne, DPI’en og de andre studerende og dem kendte han vidst ikke.


Vandfaldet

Da jeg havde fået mit GO Pro tilbage, tog vi en tur til det man heroppe kalder ”vandfaldet”.

Dette er grundet der kun er et her omkring, det er ikke stort men det skal alligevel ses.

Vejen derhen løber igennem åer og af bumpede veje, så vi var meget glade for at kører i 4x4.

Ud over et på flotte isbjerge oplevede vi ikke meget mere denne dag.


En ny Motorcykel ?

Arbejdet i midten af en Orkan og 12SWS Diner.

Vejret heroppe har ikke ligefrem været med os.

Hovedsagligt har vejret stået på gråt og vådt vejr.

Yderligere har vi oplevet vind af orkan styrke, men det er bygningerne jo bygget til.

Så det er ikke fordi man er bange for at få tagsten eller et træ i hoved.

Dette betyder dermed også, at vi arbejder selvom vinden kan være barsk.

Det var mindre heldigt for os der skulle arbejde udendørs.

Og det at sidde inden i en trailer med en teltdug der banker frem og tilbage var da noget af en oplevelse :S

Heldigvis hjælp frokosten på det, denne spiste vi inden i den Store Radar også kaldet 12SWS (samme navn som den afdeling der styrer radaren).

I modsætning til den store diner nede på basen, så er denne måske ¼ af den store, dette betyder at mandskabet der kommer forbi er mindre.

Dermed begynder man at kende folk, så her hilser kokken og soldaten typisk på hindanden.

Toppen af Dundas med en Hare og Falke

Mandag inden afgang til Danmark, var vejret perfekt.

Så jeg meddelte de andre at jeg ville tage ud på tur, for når der er vejr til det skal det udnyttes.

Mig og Isabell tog på tur til Dundas bjerget, som vi endnu ikke havde været oppe på.

Da vi ankommer til stedet, mødes vi af et par meget legesyge Jagtfalke (som jeg tror det var).

Og her blev der knipset på livet løst og et par gode billeder blev der fanget ;)

Herefter gik det op af en stejl sti, med mange løse sten.

Jeg fik også et par over hånden :/ det sidste stykke af vejen foregår ved at man tager fat i et reb og kravler op.

På toppen af bjerget, fik vi set mange folks kreative afmærkninger på bjerget f.eks. et canadisk flag lavet af røde og hvide sten.

Og ud over en fantastisk udsigt fik vi også set… 1 enkelt hare, der løb rundt deroppe….

Hvordan den er kommet derop ved jeg ikke, for alle nedsatser er næsten 90grader.

Og så, så vi et par ”normale” falke der vidst nok havde en redde deroppe.

En jagt falk
En "alm." falk.
Den ensomme polar hare på toppen af Dundas.

Dundas bjerget

Gratis at tage på

Da vi er så tæt på Nordpolen (ca. 1000km) så virker den magnetiske tyngdekraft bedre her.

Derfor skal der ikke regnes med en tyngde acceleration på 9,82 m/s^2 som i DK.

Men nærmere 9,83… m/s^2 dermed så ”trækker” jorden mere i os på Grønland end i Danmark.

Og dermed kan man ”lovligt” tage på, dog er forskellen marginal, men det er altid en god undskyldning til hvorfor man vejer lidt mere oppe på Thule.

PA Anlæg

Overalt på Basen og dens Installationer, har amerikaner deres PA anlæg, (Personal announcement).

Dette er praktisk talt, bare en højtaler som de kan giver beskeder fra.

Alle beskeder starter dog altid med ”Attention all personel, Attention all personel… ” Herfra kan de så give en Weather warning (hvilket de tit gjorde imens jeg var deroppe) eller mere sjældent, en øvelse med dens respektive kode… hvor efter de forklarer hvordan civilt personale skal forholde sig.

Her kan man risikere at man skal forblive på sin nuværende position, hvilket ikke altid er lige belejligt.

Når enden er god er alting godt.

Efter en måned på Thule Air Base, må jeg indrømme at jeg glædede mig til at komme hjem.

Jeg savnede træerne, den danske sommer og hurtigt internet.

…. Jaja og alle dem jeg kender herhjemme, savnede jeg da også :D

Jeg har oplevet meget og jeg har lært meget…

Thule radaren er bestemt ikke for ”Sjov”.

Amerikanerne mener virkelig der stadig er en trussel, om end den ikke er så stor som den har været.

Thule er der blevet postet rigtigt (rigtig) mange penge i og det vil der højst sandsynligt blive ved med.

Naturen kan være barsk, men kan også vise sig fra sin smukke side, til tider.

Og de mennesker der arbejder deroppe, er bestemt helt specielle.

De skal kunne holde til at være væk fra Danmark og alt herhjemme i flere måneder og ikke bare 1 måned som jeg selv prøvede.

Man opbygger dog lidt efter lidt, en ny familie og den nye familie er man sammen med dag og nat, dette gør Thule familien til en helt speciel måde at arbejde og leve på.

For når man arbejder 11timer, er man stadig sammen med dem når man har får fri.

Så hvis man bliver uvenner, skal man hurtigt løse konflikten ellers bliver det en meget hård periode.

Men typisk har alle det godt og ens forhold til Thule familien bliver kun endnu tættere med tiden.

Og selvom jeg var lidt skeptisk over for den ene flabede Nordjyde (han ved det godt selv :D), så var han sku flink og vi havde alle en god periode i Thule sammen med de andre.

Jeg vil tænkte tilbage på Thule som en godt minde i mit liv, hvor alle var i en familie og hvor man kunne tale med alle, uanset beskæftigelse og alder.

Vi var der alle på samme vilkår og sad side om side i buffeten…. Dog var der særlige pladser for nogle, men det er en helt anden historie.


Teamet af Ingeniør medhjælpere, f.v. Nikolai,Isabel,Mathias og Mig selv.

Til sidst vil jeg sige at jeg langt fra er færdig med at redigere alle billederne, så upload af disse pågår.
De vil dog blive Uploadet på mit galleri til den tid: http://jorgensen.de/Pictures/index.html

Håber i har nydt læsningen.
Mvh. Thorbjørn J, (TB)





12.-X. dag

TravelPosted by TB Thu, August 07, 2014 04:02:28

Brug af Biler, JP-8 og gratis Brændstof.

Som tidligere nævnt, ses der ikke noget der ligner ”Told og Skat” her på Thule.

Derfor bruger man Bilerne ved private ture og vi har benyttet dette flere gange.

I korte træk så huser vores afdeling en snes biler og så er der typisk en der kører hjem i den og sætter de andre af på vejen. Men hvis man vil låne en bil, til en tur aftaler man bare dette.

Største delen af basen kører på JP-8 (Jet brændstof) både biler og til fyring, dette er en diesel variant.

Når man så skal tanke en bil, så skal man ikke betale for brændstoffet heller ikke hvis bilen er brugt i privat regi. Hvilket man må siger er særdeles gunstige forhold :O

Bilen der typisk, køres i heroppe.... en Toyota Hilux

Dundas dag

Sidste søndag var der Dundas dag, normalt bliver der afholdt en golf turnering på toppen af Dundas bjerget ved den gamle Dundas by og sådan er dagen foregået de sidste 40år.

Men grundet tæt tåge og at arrangementet allerede var blevet rykket en gang, så aflyste de golfturneringen.

Der blev i stedet, hygget omkring Aktivitetshuset hvor der blev lavet snobrød, hvilket amerikanere absolut ikke kan finde ud af. De laver mere en bolle på deres pind end et normalt ”snobrød”.

Ud over det, var der kaffe, kage og sandwichens i stride strømme.

Og til sidst var der mulighed for at tage en cykeltur eller en ATV tur (ATV = firhjulet MC).

Og da jeg ikke har kørt MC i lange tider, så var muligheden for at få køre ATV en tur man ikke kunne sige nej til. Turen var dog ikke mere end en 15min, men det var dog dejligt at få lidt vind i ansigtet.

Da ATV turen var færdig tog vi på ”Sten jagt”, heroppe har de nogle grønne sten der kaldes sodalitter.

Disse er typisk grønne og kan findes ved vandkanten, på denne tur var jeg så heldig at finde 2 sodalitter samt en flot hvid sten, der ligner noget kvarts.

Disse håber jeg at få tid til at slibe og polere ved det lokale Community center, inden jeg tager hjem.

Desværre er en af de andre farveblind for grøn, hvilket absolut ikke hjalp hans jagt :/



Vejret som det tit så ud heroppe, tåget og trist
Mt. Dundas i baggrunden


Det hemmelige sted og lidt mere af Dundas

I tirsdags, var vi en tur forbi ”Det hemmelige sted”, stedet er ikke ligefrem hemmeligt eller militært.

Det er bare et fantastisk udsigts punkt, så måske er titlen startet ved at kun få kendte stedet.

Fra punktet kan man se ud i Wolstenholme fjord (Nord for basen) og se 3 gletsjere.

Da vi ankom var der en smule sollys som gjorde udsigten endnu bedre, solen har vi ellers ikke set meget til i dens direkte form.

Bagefter kørte vi en kort tur til Dundas, for at se det gamle kraftværk og jeg var især glad for at se Peter Freuchens hus, som er en af de få ting der er tilbage til minde om Thule ekspeditionerne heroppe.

Dog var huset aflåst, dog kan vi skaffe nøglen en anden gang :/

Det er værd at sige, Dundas er uden for forsvars området og dermed kommer der tit et par fangere forbi og overnatter i nogle hytterne.

Mig, med Wolstenholme fjord i baggrunden

Thule tid

Thule tid er en benævnelse vi bruger heroppe, på hvorfor alting godt kan tage lidt længere tid at lave.

Og hvorfor der ikke køres i det højeste gear.

Nogle gange er vejret skyld i den ineffektive arbejdsproces.

Andre gange, så dovner man den lidt i løbet af arbejdet, da man ikke altid orker en 11 eller 24 timers arbejdsdag i højeste gear.

Vi er dog også blevet opfordret af chefen til at tage et par kaffe pauser.

Om det er fordi han ved vores arbejde ikke er verdens sjoveste, eller fordi det bare er kutyme ved jeg ikke.

Work hard = Play hard

Jeg har efterhånden fundet ud af, at mange af dem der arbejder heroppe, officielt er på arbejde i mange timer pr. dag, omend ikke alle timer er lige aktive.

Tømrerne kan være på arbejde i op til 15timer og jeg selv har jo 11timer pr. dag.

Dette betyder at når man har fri og overskud, så giver man den fuld gas og har fri.

Dette kan gøres på mange måder, men det typiske er at man drikker sig i hegnet i ”Klubben”.

Alternativt er der jo en del fritids muligheder, f.eks. ATV, Dykning eller skydning for den sags skyld.

Og disse bliver også dyrket efter en 11timers arbejdsdag :P

Mudder på arbejdet

Vi har i den starten af sidste uge, hovedsagligt arbejdet på ”Klubbens” kulde ventilation af fundamentet.

I sidste uge, har vi fået besøg af en Ekspert i permafrost. Kevin hedder han og han skal prøve at suge informationer ud af vores undersøgelser og evt. prøve at komme forbedringer de steder hvor sætningerne er for store.

Dette betyder for Klubben, hvor sætningerne er meget store at vores undersøgelser skal være ekstra grundige.

Og da tidligere undersøgeler af andre hold studerende, mangler visse dele af Ventilations systemet.

Blandt andet fordi man skal kravle ned igennem en ventilations skorsten…

Så blev vi (jeg) nød til at ofre os, dermed måtte jeg kravle ned igennem skorstenen og igennem et lag mudder som gennem årene havde bygget sig op dernede.

Ak ja, det var ikke ligefrem en tør oplevelse, jeg blev dog efterfølgende kørt hjem og fik et bad.


Dirty engineer

Problemer på Klubben

Sidste lørdag var der et par problemer på klubben. 2 mænd kom op og slås og 1 mand gad ikke at gå hjem efter personalets anvisninger.

Dette betyder at de skal Hjemsendes før deres kontrakt udløber og dette betyder de skal af med 15.000 - 25.000 som bøde/flybillet.

Problemet for den ene, er at han ikke har optjent nok heroppe endnu, til at kunne betale for turen.

Dermed opstår der et problem, og da der går hurtigt sladder i den heroppe så taler man om, måske at sende ham med et fragtskib hjem, da turen dermed bliver billigere.

Amerikanske flag vs. Dannebrog og Grønlandske flag

Ved SP’ernes hovedkvarter kan ses 3 flag, det grønlandske, det danske og det amerikanske.

Det sjove er at amerikanerne, altid Hejser deres eget flag øverst.

Og skulle eftersigne sænke det danske og det grønlandske en smule.

Jeg har dog ”kun” kunne se et gab på 15cm ved det grønlandske.

Dermed hviler Dannebrog og Stars of stribes i samme højde.

Som fortalt, hviler det grønlandske flag ej i top

Lille familie

Mange af dem der arbejder heroppe, har slægtninge der også arbejder her.

F.eks. arbejder tømreren i barakken sammen med sin far.

Og en anden fra barakken har en lillebror der kører dumper.

Dermed føler man tit, at alle kender hindanden eller har en relation til hindanden.

Dette er med til at gøre basen til en stor familie hvor man sagtens kan blive gode venner med lægen, brandmanden eller tømreren.

Ikke mindst fordi basens fritids aktiviteter, er for alle både civile og militære personer.

Thule er først kold, når vi løber tør for kaffe.

En ting man hurtigt lære/må lære, er at der bliver drukket umådeligt meget kaffe heroppe.

Og alle kontorer og intuitioner huser en kaffemaskine.

Dette er en ting der gør den 11timers arbejdsdag, lidt nemmere at håndtere.

Men det hjælper også på at holde varmen, husk at gennemsnits temperaturen i juli er ca. 4grader.

Derfor siger man tit at, Thule først er kold når vi løber tør for kaffe.

Arbejde på BMWS

I forbindelse med vores inspektioner på 12-SWS/BMEWS (Den store Radar) som vi arbejder på pt.

Og som er den bygning med flest ventilations kanaler, men som også er den som huser den bedste udsigt.

Så får jeg kørt lidt bil, det skal siges det er et par år siden jeg sidst har kørt bil.

Så det er dejligt at få genopfrisket og det går da meget godt, bortset for mine store fødder nogle gange rammer Speeder og Bremse på samme tid :S

I dag, fik vi yderligere tilladelse til at komme ind og spise ved ”radarens” kantine.

Ellers havde vi 20min tilbage til basen og 20 frem til radaren igen.

Kantinen er lille i forhold til basens, men dog har den lidt af hvert.

Adgangen skete selvfølgelig, ved behørig gæste badge og dokumentering af vores besøg ind og ud af bygningen.

En anden underlig ting inde i radar bygningen, er at der ingen vinduer er.

Dette kan gøre det lidt svært at finde rundt, men jeg er dog ikke faret vild….. endnu.

Denne mandag, skulle vi over på dan anden side af radaren.

I den forbindelse skulle vi kører igennem en grøft for at komme hen til de næste skakter.

På forhånd så grøften stejl ud og havde vand i bunden.

Vi blev dog alle enige om at give et det et forsøg….. med undertegnet ved rettet.

Det endte med at vi sad fast, med trailer på krogen.

Det er lidt underligt at have sin første debut offroad i firhjulstræk…. Med en trailer bag på.

Ak ja, men vi sad jo urokkelig fast og tilkaldte hjælp.

Da hjælpen ankom, startede han med at sige…..” Jeg skal nok lade hver med at spørge om hvordan i er havnet der.”

For i retrospekt, så det meget dumt ud.

Men fri kom vi da til sidst.

Da vi kom tilbage til kontoret havde de 2 andre ingeniører der var fra Jylland, selvfølgelig 100 gode ideer til hvordan vi kunne komme fri… ak ja.


Hiluxen sidder fast offroad, med trailer.

Mikrobiologi

I torsdags var der foredrag for en forskningsgruppe, som er heroppe for at undersøge thules mikrobiologi.

Det særlige ved thules mikrobiologi er at mange af de lokale organismer kan klare meget hårde kår,

Og yderligere ses de ikke andre steder i verden og derfor er mange af mikroorganismerne heroppe ukendte for videnskaben.

Man håber blandt andet at finde nye former for antibiotika til folk der ellers er resistente over for gængse antibiotika.

Haircut – Tips

I fredags blev jeg klippet, klipningen gik sådan set fint.

Bortset for at han ikke ville klippe mere af toppen af håret.

Da jeg så skulle betale, spurgte frisøren, om ”jeg ville have mere med”.

Da jeg meget bastant svarede ”Nej” spurgte han, om jeg var sikker på det.

Der kunne jeg godt huske, at vi skulle huske at give drikkepenge.

Så måtte han jo få en 3dollar som drikkepenge, ak ja drikkepenge bliver jeg aldrig god til at give.

Infomercials

På TV’et har vi et par kanaler der hører under AFN (Armed Forces Network), AFN kører mange infomercials.

Disse omhandler typisk, Sex chikane, PTSD og andre hårde emner.

Men også lidt mere…. Lad os kalde det patriotiske infomercials, kan de finde på at vise.

Lad os bare sige at AFN er rigtig gode til også at fortælle hvor fantastisk livet som soldat også kan være.

Yderligere er der de infomercials der gør opmærksom på, at man skal være vågen og være opmærksom på personer der opfører sig underligt, dvs. eventuelle spioner m.m.

Marathon

Der bliver hvert år afholdt thule marathon og thule half marathon.

Eller som de kaldet det her ”Verdens nordligste Marathon”.

Og jeg tænkte…. Why not ?

Der var også 2 andre studerende der gerne ville løbe og nu er det ikke fordi jeg selv er den store løber,

men jeg synes det skulle prøves og man kan jo altid gå hvis ikke man er så god til løb.

Og i modsætning til så mange marathon løb hjemme i Danmark, så var deltagelsen gratis.

Jeg løb i mål på halv Marathonet med tiden 2:31 og med 2 løberknæ (en knæs vævsirritationstilstand), men jeg gennemførte.

En af de andre, studerende havde trådt forkert og fra det ene skridt til det andet gjorde det sindssygt ondt og vi kunne næsten humpe i mål sammen.

D-launch

I Lørdags var vi en tur til D-launch: D-launch er endnu en del af missilskjoldet og var et Jord til Luft missilbatteri, der havde til formål at beskytte ”Missionen” mod luft angreb. D-Launch var bare et ud af 4 Missilbatterier i området omkring thule. Missilbatterierne blev oprettet i perioden 1957-58 og var i perioden indtil lukningen i 70-80’erne bemandet 24timer i døgnet. Hvor mange mand der var på stedet i denne periode vides ikke, men der lå en række barakker i forlængelse af missilbatteriet.

Som stedet er nu, er der pigtråd alle vegne, dette havde dengang til formål at besværliggøre ”fjendtlig” indtrængen.

Og desuden var der de store låger tilbage, som engang har huset missiler nedenunder.

Dog er hele det underjordiske kompleks blevet oversvømmet af vand, så de første 70 cm ned til gulvet er rent is. Dette betyder du skal smyge dig igennem gange og om sommeren er der en del vand dernede, derfor gik vi ikke længere, en helt anden ting er at der er asbest overalt dernede.

Men så kunne vi da bare nyde udsigten i stedet.

D-launch, under den stribede plade har der gemt sig missler.

”The dog bites”

Basens militær politi har også hunde, disse ses typisk rundt omkring bygningerne hvor de snuser til lidt af hvert. I går søndag, så vi en af disse hunde med ledsager i Basens Community center, på samme tidspunkt var en biograf film netop slut og folk var begyndt at gå ud fra biografen.

En lille dreng på ca. 5år fik hurtigt øje på den søde hund, i det samme gemmer soldaten hunden bag sig.

Og siger at ”The dog bites” altså at hunden bider, hvorefter moren der også var med, tager drengen i hånden og fører ham væk.

Herefter snuser hunden i biografen og på tilbage vejen krydser de mig, hvor soldaten siger ”Dog”…

Om dette var en advarsel ved jeg ikke, men der skete dog ikke noget.

Men umiddelbart må jeg afkode soldatens/hundens adfærd som meget anderledes end i Danmark.

Så vidt jeg ved, skal man ikke være bange for en dansk politihund, med mindre man har gjort noget galt.

P-Mountain

Søndagen bød på en tur til P-Mountain, som er det største bjerg i området med sine ca. 850m over havoverfladen og som ligger ca. 29km syd for Thule Air Base.

Toppen af bjerget har tidligere huset en radar station der blev opført i samme periode som resten af Thule air base, denne havde til formål at overvåge luftrummet samt at sørge for kommunikation til Canada som en del af missilskjoldet. Den husede ca. 300 mand i 42 bygninger. Men i 1983 ryddede man radarne, hvilket man igen gjorde ved at sætte ild til det og efterfølgende bulldoze resterne.

Kun en Radio Relæstation stod tilbage, indtil den også blev lukket i 1998.

Vi havde taget cykler med i pickuppen, hvilket vi fik vældig meget sjov ud af ned af bjerget.

Vi nåede 3 ture og med en max hastighed på 67km/t…. Det gik pænt stærkt, men dog ikke hurtigere end vi kunne styre det ;)


Sikkert for foden af bjerget, vi tager squ en tur til :D


Best Regards. TB

6.-11. dag

TravelPosted by TB Sun, July 27, 2014 07:08:31
OBS!
Alle billederne kan ses i stort på denne side:
https://www.dropbox.com/sc/dg9i20y27wiw2ia/AABPqKFgmAnudtppJI3ZV7aba

Arbejdsdagen

En normal arbejdsdag er indtil nu forløbet således. Man står op kl.05, med mindre man har mad i barakken eller der er mad på arbejdet (det er der hver fredag). Så tager man op til dining hall’en (Buffeten) så tager man retur til barakken med taxa mødes med de andre 3 ingeniører og kører derfra mod Engineering’s hovedkvarter og møder kl.06 herefter mødes man med de andre, heriblandt arbejder mig og den anden bygningsingeniør studerende fra DTU, sammen med en Praktikant fra Arktisk teknologi der hedder Daniel.

Mellem 11-13 er der frokost og dagen sluttes af kl.17 hvor efter man typisk tager op og spiser mellem 17-19. Til sidst så er der her nogle der laver fritidsaktiviteter eller taler med kæresten herefter.

Men typisk så så går man i seng efter kl.21 hvor der har været TV Avis, som sendes forskudt med 4 timer (som passer med Nuuk tid).

Men selvom vi er på arbejde i næsten 11timer hver dag, så er det ikke alle minutter der er lige effektive.

Der er stadig tid til en sludder med elektrikeren eller en anden man møder på vejen.

I mit arbejde de seneste par dage er tiden gået med at køre med robot ved deres ”fundaments kølesystem” ved en hangar og ”klubben”. Der er stor forskel i opbygningen af deres kølesystemet for de 2 bygninger.

Den ene er af rør med et cirkulært tværsnit der antages at være galvaniseret mens den anden er en trapezformet stål form der er fastholdt i formen af et par 2”x 2” træ, den sidste konstruktion er meget dårlig. Ikke bare ruster den, men den er også grundlaget for store sætninger af fundamentet…. HELT OP TIL 10cm-20cm! for dem der ikke kender til sætningsskader, så er 10-20cm MEGET! For en bygning.

Arbejdet er bestemt ikke altid lige nemt, for der er typisk ikke meget plads at arbejde på og kølesystemet besøgs kun hvert 5. år, så der er typisk meget beskidt og i næste uge skal vi ned et sted hvor der har været lækage for gråt spildevand.

Arbejdet har dog sine ”glamourøse” stunder, f.eks. hjalp vi nogle elektrikere med at køre en snor gennem en af disse skakte, til placering af temperatur følere til at overvågne temperaturen/påvirkningen af permafrosten. Dette blev afbetalt med en Faxekondi og en Lionbar til hver af os ;)

Alternativet var, at de skulle i gang med en 50m lang pind (søgerpind)


Traileren med Kloak TV, grejet

Skilet hvor jeg møder, hver morgen.

Amerikanerne og Rangorden.

Vi var i onsdags ude og se det nye højhus i Thule (2 etager) som skulle huse nogle af soldaterne fra nogle gamle højhuse der skulle renoveres.

Husene må siges at være temmelig specielle set med mine øjne. For udover at der var grønt tapet på gangene (ala det man ser hos sin farfar og farmor) og dørkarmen var malet med en brun karamel farve. Så har rang meget at sige i forhold til den plads man har krav på ved udstationereringer.

F.eks. har de på stue etagen en lille radiator på værelserne og en bred gang da værelserne er ret små, denne etage huser de lavest rangerende.

Der hvor de højst rangerende bor er gangen lille, mens værelserne er store samt radiator.

Dog er der ramaskrig grundet en af gangene deles, blandt soldater med forskellig rang.

Dette kan ses på gangen, der pludselig tager et hak ud til siden så gangen har en ny bredde.

Gang for dem med lav rang.

Radiator for dem med lav rang.
Gang for dem med høj rang.
Radiator for dem med høj rang.
Blandet gang for lav og høj rang.

Amerikanerne spørger altid hvordan man har det, hvilket virker lidt underligt.

De synes dog ikke at spørge for at ville føre en lang samtale, men siger det blot fordi man bør gøre det.

Det værste er næsten at man føler skyld, hvis ikke man spørger hvordan de selv har det.

Jeg oplevede selv en mærkelig samtale, da jeg skulle få lavet et ID kort ved SP’erne.

”How are you today sir?”

“Good, what about you, how are you?”

“I’m fine, thanks”

Desuden skal man lige vænne sig til at de gerne vil tiltales med sir eller ma’m men helst pr. rang.

Dette har dog ikke været et problem endnu og bliver nok heller ikke et problem da de fleste er meget afslappede. Men nogle kan eksplodere hvis ikke man tiltaler dem korrekt.

Til sidst skal det nævnes GC’s engineering afdeling (som jeg sidder i) arbejder meget sammen med de amerikanske soldater og deres ingeniør afdeling, derfor kan der tit set soldater gående rundt i lokalet og i dag blev en også og spiste pandekager med os.

Det skal man da lige prøve :P

Maden heroppe er som tidligere sagt … god…. Farligt god.

Selvom det meste af menuen går i ring hver uge og der er risengrød hver fredag (det er vist lige noget for min farfar).

Så er der stadig visse spændende ting, hver dag.

Og det farlige er jo at man gerne vil prøve at smage det hele, for tænkt nu hvis det ikke kommer igen.

Kager i flere slags samt is med krymmel og sovs, har været de farlige ting jeg indtil videre ikke har kunne takke nej til.

Og da vi i onsdags, kunne lave vores egen pizza, så fik den ikke for lidt ;)

Kravet til menuen er dog at den skal deles 50% danske retter og 50% amerikanske retter.

Dermed kan du stort set altid finde noget mad der er frituresteget… (endnu en farlig ting).

Som tidligere nævnt får man bragt mad ud hvis man er syg, dette var tilfældet for en i vores barak.

Dermed får han pænt leveret en pose med mad, med sit navn på.

Vandet heroppe

Vandet kommer fra vores vandsø, hvor vandet pumpes hen til basen…. Og ….. tilsættes klor.

Dette er en regl der kommer fra US, dette betyder at ens cola som man tager i Dinning Hallen er tilsat klor, da cola fra automaten blandes op med vand.

Lidt mere om de lokale taxa’er

Taxa systemet her på basen virker godt, faktisk brand godt.

Du ringer til en telefonsvare, som kender nummeret du ringer fra og afkoder din position heraf (inklusiv dør hvis der er flere udgange).

Herfra spørger den hvor du skal hen og hvor mange i er.

Herefter kan man følge taxaens udvikling på Tv’ets kanal 54.

Og typisk ankommer der en taxa inden for 4min og den ved allerede hvor du skal hen.

Nogle gange kan den dog finde på at samle andre folk op på vejen, men det må man tage med.

Og som tidligere sagt er servicen gratis.

Miljø og Skrald

Thulebasen har ikke noget affaldssortering eller miljøstation.

Her deponeres skraldet, det samme gælder asbest.

Dette bevirker dog at man nogle gange støder på en gammel losseplads.

Dette kan desværre også ses på stranden, for efter sandet bliver undermineret så forsvinder sandet og hele lastbiler kommer til syne ud fra sandet.


Gammel lastbil er kommet til syne på stranden.

Yderligere udledes spildevandet ud i havet (den såkaldte chokoladefabrik).

Derfor kan det undre en lidt, når der køre en Nissan Leaf rundt (EL Bil), som basen eftersigne skulle have vundet for at være en grøn base.

Da radaren skulle opbygges stod der et bjerg i vejen, dette blev pænt skåret til, så radarstrålerne kunne passere uhindret.

Bjerg der er skåret af af amerikanerne, se til højre.

Førhen i tiden, der demolerede man ikke gamle bygninger på basen.

Der satte man simpelthen bare ild til dem, dette bevirkede dog at man Qaanaaq 100km mod nord, oplevede store nedfald af aske, så derfor er dette stoppet nu.

Bådtur

I torsdags, var os 4 ingeniør studerende på bådtur med GC’s motorbåd Blue Jay, opkaldt efter missionen der oprettede Thulebasen.

Meningen var at vi skulle se Pittufik glecieren, men da der var tyk tåge der, så så vi i stedet øen Saunders.

Udover at komme tæt på isbjerge og se en del fugle, som var med til at gøde jorden på øen, var turen ikke så stor succes som jeg havde håbet.

Men der er da taget et par fugle billeder, far kan kigge på.

Jeg håber dog at se noget mere dyre liv :/

Dog var prisen for turen også kun 240,- for 4timer med sandwich og the/kaffe/vand.

De andre Studenter medhjælpere.
Mig på bådtur

Thule er for bonderøve

En ting man hurtigt finder ud af på Thulebasen, er at folk er bondrøve.

Typisk kommer de alle andre steder end fra Sjælland.

Alle taler Jysk, Fynsk eller Færøsk.

Dermed så smitter deres dialekt også, og jeg har fanget mig selv i et par jyske vendinger.

Og det at man bor op af 2 fra ingeniørstuderende fra Aalborg, gør ikke livet nemmere.

Tyveri, Sikkerhed og Spionage

Som tidligere sagt så føler vi os sikre på thulebasen.

Ingen låser bilen og alle lader nøglen være i tændingen.

Hoveddøren til barakken er altid åben ikke mindst så man kan søge tilflugt ved snestorm.

Spionage er også noget man tager meget alvorligt heroppe. Der står der på alle telefoner at man ikke må taler om hemmelige ting i telefonen.

Og vi skal via E-learning, gemmengå et ”Antiterrorism Awareness” samt ”Controlled Area Training” kursus.

Og i morgen fredag skal vi ud og bruge en pulverslukker.


Man må ikke tale om hemmelige ting i telefonen.

Fitness

Udover mange andre goder så har basen også deres egen hangar med fitness.

Her er alt gratis og trænere står klar, til at hjælpe dig hvis du har behov for dette.

Her har mig og de 3 andre brugt en del tid på Floorball, Racketball og løbe en tur.

Fitness hangaren huser også Strømpool og Sauna hvor du kan få en behandling, hvad end det så betyder.

Ud over det kan du få en omgang massage af en stol eller en massør.

Og det er blandt andet også fitness centeret der er skyld i basens, fleste ambulance kørsler.



Thules brandstation

I lørdags var på besøg på Thules brandstation.

Dette var grundet maskiningeniørerne, var kommet tæt på brandmændene grundet deres arbejde heroppe.

Så her var vi inviteret på fælles rundtur på brandstationen.

Brandstationen huser mange mænd i forhold til basens beboelses antal.

Desuden er perioden de er på vagt meget lang tid (de kan tælles i dage).

Når de er på vagt så må de ikke forlade brandstationen, dette betyder de kan komme til at bruge flere dage inden i den samme bygning.

Alle deres brandbiler er amerikanske og dermed efter amerikansk standard.

De fortalte desuden at i USA, så er brandslukning kun et spørgsmål om vand nok.

Mens man eftersigne skulle være mere præcise med brugen af vand og ikke mindste bedre til at bruge røgdykkere i Dansk regi.

Yderligere var vi ude med deres vandsprøjte de har til fly, denne kørte vi ikke bare en tur med.

Vi fik også lov til at skyde med noget vand og den er der squ tryk på :D

Deres brandsprøjte til Lufthavnen.
TB prøver at skyde med vand.

Besøg til Camp TUTU.

Efter besøget på brandstationen stod den på mad.

Efter maden, tog vi chefen for maskinafdelings bil.

Her skal det siges, at det med at bruge firmabilen til private ture er fuldt ud lovligt på basen.

Man kan næsten sige at den instans der i Danmark hedder Told og Skat, ikke findes her i nogen form.

Når men afsted gik det mod Camp TUTU der ligger ved indlandsisen. Campen blev brugt som relæ station til Camp Century (som er tidligere er beskrevet i bloggen).

Der er ca. 20 km ud til campen og indlandsisen, sidst nævnte kan ses fra basen, som et hvidt bjerg.

Ved campen kan ses rester efter den gamle Camp TUTU, den havde sin egen flystation og en del barrakker og ikke mindst en rampe op til indlandsisen op til Camp Century, isen er dog svundet meget og rampen er blevet undermineret og faldt sammen i 2010.

Efter besøg ved campen gik turen forbi en lille lokal salt mine, som jeg ikke kender historien på.

Her så vi dog en Polarræv, som var nysgerrig og som kom temmelig tæt på til et par billeder.

Polar harer er der også en del af og også inde på basen.

Isbjørne ville vi meget gerne se og nogle så dem tidligere på ugen, uden for basen.

Jeg håber selv at se en Isbjørn, men de er ikke nemme at finde.

Polar ræv

Polar hare







1. Weekend

TravelPosted by TB Mon, July 21, 2014 03:01:39

3. - 5. dag

Dagen blev brugt på instruktion og forklaring og arbejdsopgave.

Som tidligere nævnt har de et problem med permafrosten når der bygges heroppe.

Derfor laves der ventilations kanaler under huset for at køle jorden.

Min arbejdsopgave vil være sammen med Isabel (den anden ingeniør studerende) og en praktikant heroppe fra. At videoinspicere disse tunneller med en ”kloak robot” dvs. en robot med et kamera.

Vi prøvede robotten på en test bygning, hvor vi fandt en hel ramme dåser inde i en af disse kanaler. Hvordan disse er kommet herind, vides ikke.

Billede ud mod slutningen af basens vest side.


Det såkaldte dundas bjerg, som blandt andet huser en golfbane på 9 huller.
Og ved foden findes den gamle landsby hvor Knud Rasmussen havde sit virke.

Lokale termer og sæsoner.

Heroppe har man visse specielle termer og gloser.

Man taler blandt andet om fase, herunder fasepose, fasehuse og fasepinde.

Fase er en ensbetydende med problemer med vind og sne hvor man må søge tilflugt i et fasehus om finde for hver kilometer på vej op til den store radar og en fasepose har man altid med hvis man skulle gå i stå, så har man lidt vand/mad og noget at varme sig på.

Fasepindende er lig de pinde vi har i vej siden i Danmark om vinteren.

I thule har vi ligeledes sæsoner for forskellige ting.

Stormsæsonen er i perioden 15. september til den 15. maj og her skulle vejret vise sig fra sin ubehagelige side.

Havnesæson er den periode hvor havnen er fri for pakis og dermed kan der ankomme fragtskibe/tankskibe til basen dette er en uhyrer vigtig livsledning for basen.

Muddersæsonen er den periode hvor der begynder at ses positive tal på termometeret og dermed begynder mudder/vand at tø op.


Midnatssol:

Som nogle måske ved, så er der i løbet af sommeren nord for polar cirklen lys 24timer i døgnet.

For nogle kan det være et problem men for mig har jeg ingen problemer.

Jeg husker i min tur til Nordkap hvor jeg kørte igennem en meget mørk tunnel, dette mørke gav anledning til en gevaldig træthed. Så jeg håber ikke jeg skal arbejde mørkesteder, man skulle jo nødig falde i søvn på jobbet.

Desuden giver midnatssolen anledning til en del Jokes.

F.eks. så siger man, at man skal hjem inden det bliver mørkt ;).


Missionen:

Heroppe snakker man også om ”missionen”.

Missionen er grundlaget for basen dvs. hvorfor vi er her.

Missionen er som tidligere beskrevet, muligheden for at stoppe missiller der vil angribe USA.

Herunder er den lokale amerikanske militær familie, opdelt således.

821st Air Base Group, denne er den overordnede betegnelse for basen og hvad den laver

Herunder findes der flg:

DET 1, 23rd Space Operations Squadron, denne sørger for forbindelse med vejr og kommunikations satellitter. Det er blandt andet dem der sørger for at vi har internet, desuden skal det siges at GC logger alt hvad jeg laver på nettet (så jeg er så objektiv jeg kan være i min blog).

821st Support Squadron, sørger for de militære anlæg kører som de skal, mens GC hovedsagligt sørger for alt det civile kører.

12th Space Warning Squadron (12SWS), er dem der styrer den store radar der opfanger missiler i luftrummet.

Den store radar som 12SWS styrer (Pic: http://www.hanscom.af.mil/)

Til sidst er der 821st Security Forces Squadron, som er dem der vi kalder SP’er (Security Police) eller MP’er på dansk (Militær Politi) det er dem der sammen med den ene danske betjent sørger for at lovene bliver overholdt på basen.

Desuden er det dem der hovedsagligt laver de militær øvelser som vi ved noget om, f.eks. har de haft en Greenpeace øvelse og en Terrorist øvelse hvor en af vores VVS’erne skulle fremstå som terrorist.

Vi kan desuden komme ud for at der over højtalerne, kommer en meddelelse om at der er øvelse og vi skal holde os indendørs.

”Klubben”

I fredags var jeg i den så kaldte TOW Club eller Top of the World Club, det skulle gerne være verdens nordligste klub.

I modsætning til at gå i byen i KBH eller andre steder i verden, så føler man sig virkelig sikker her.

Udover der er video overvågning og alle ansigter er kendte på basen, så får vi jævnligt besøg af SP’erne og desuden kan tidligere straffede personer ikke få adgang/arbejde på basen.

Så alle ligger sit overtøj i garderoben og det system kører de alle steder på basen.

Vi er jo alle en stor familie, så ingen stjæler noget her.

I den periode vi var der blev der ringet med klokken 3 gange, hvilket betyder at der er en der giver gratis drinks til alle i baren…. 3 gange. Det har jeg aldrig set nogle gøre nogen steder før, men drinksne er billige og man tjener jo godt heroppe.

Ud over det ”faldt” jeg i snak med en SP’er som havde fået sig en over tørsten (og som ikke var på vagt).

Det var nok mere en monolog, hvor han fortalte om sit syn på verdens situationen.

Ak ja, det ændrede ikke ligefrem mit syn på amerikanere og deres viden om resten af verden.


Skomager i Klubben

Os som er studenter medhjælpere heroppe, har desuden fundet ud af, at vi hver har vores svagheder for forskellige materialer.

F.eks. var de to maskiningeniører glade for stål, mens Bygningsingeniøren var glad for beton.

Mens jeg selv er meget glad for Bambus og Træ :D


Lidt mere om Barraken:

Jeg har et lille tillæg til Barakken jeg bor i, for udover at jeg har mit eget køleskab og TV.

Så har barakken også sin egen bar og vaskeri, baren har 3 køleskabe og der er 1 køleskab i køkkenet og 4 ekstra køleskabe (i alt 21 køleskabe) i et siderum er der 2 store fladskærms tv som vi kan gøre brug af.

Vi har mulighed for at have 13 personer her, men er pt. Kun 7 men alligevel kører alle køleskabe på fuld knald, men energi og miljø er nu ikke noget man tænker på heroppe.

Barakken har en Barakformand som er ansvarlig for at der er øl/sodavand på køl og om vinteren skal formanden kontrollere at alle er i barakken ved storm osv.

Heroppe bliver kaldt Leif, da der er en anden der hedder Thorbjørn Jørgensen (det har jeg aldrig oplevet før).

Desuden viste det sig, at vi er 3 der kommer fra Værløse hvilket må siges at være et sjovt tilfælde.


Fritiden:

Vi var også et smut forbi Community centeret, hvor de har deres game room.

Forstil dig en spillehal, hvor alt er gratis…

Der var Pinball, Golf simulator, Bil spil og meget mere.

Her kan du nemt forbruge et par timer, hvis du ikke har andet at lave.

Og her brugte vi desværre vores tid, da alle udendørs aktiviteter blev aflyst denne weekend, grundet vind og vejr :/


Nikolaj viser en ny form for straffespark... med golfbolde.
Fra Game Room'et

Jeg beklager hvis noget af min blog, virker for usammenhængende og for punkt formet.
Men dagens punkter, skrives ned på et stykke papir til senere og så skriver jeg ud for dem.
Derfor kan min blog måske nogen gange virke sådan.

Mvh. Leif.


Finally here

TravelPosted by TB Fri, July 18, 2014 03:16:45

Lidt Historie.

Området omkring thulebasen har langt tilbage i tiden, huset polar eskimoer herunder da Sir Johns Ross’s ekspedition i 1818 møder disse, efterfulgt af en del andre ekspeditioner dog kom disse hovedsagligt fra Canada siden.

I 1892 laver Robert Peary en støttestation/havn for foden af Dundas Bjerget, denne station danner grundlag for en permanent bosættelse på stedet.

I 1910 kommer vores egen Knud Rasmussen til (Dansk polar opdagelsesrejsende) dog uden støtte fra staten da de ikke vil støtte, da placeringen allerede er besøgt af mange andre udenlandske ekspeditioner.

Knud kalder stedet Thule efter Ultima Thule som på latin betyder ”langt mod nord”.

Knud opretter en handelsstation som kommer til at betale alle hans Thule ekspeditioner.

Disse ekspeditioner er dermed opkaldt efter det sted som har betalt hans ekspeditioner, dog uden at placeringen nødvendigvis har været en del af ekspeditionen.

USA fraskriver sig retten til området efter opkøbet af de dansk vestindiske øer i 1917.

Danmark tager retten til området i 1937.

I løbet af 2. verdens tilskriver den danske ambassadør i USA, Thule til USA ”i kongens navn”.

Og herefter oprettes der en vejrstation på pladsen af det amerikanske forsvar.

I 1951 skal det som vi i dag kender som Thule Basen bygges, her stod en by i nærheden i vejen og beboerne blev (tvangs)forflyttet til en by Quanaaq ca. 100km nordpå af den danske regering, dette er kendt som Thule sagen og har haft et langt efterspil, med flere retslige opgør mellem de tidligere beboere og den danske regering.

Når det er sagt, så blev Thule basen bygget ved hjælp af 12000 mænd og 300000tons materiale sendt med 120 skibe fra Norfolk i USA i starten boede arbejderne på skibende inden indkvartering i Thule var oprettet.

Herefter har der været et kæmpe tal af mennesker og kampgrupper på basen, herunder flere kampflys eskadriller og har i sin peak periode huset op til 10000 mand.

En af de mere spændende projekter der har været, i relation til basen var en underjordisk base under indlandsisen der blev oprettet i 1958. Denne base hed Camp Century og husede mellem 100-200 mennesker.

Basen bestod af 21 is tunneller og husede alt fra et posthus til kirke og blev drevet af en lille atomreaktor.

Planen var at placerer op til 600 atombevæbnede mellem distance raketter, i et 4000km langt is tunnelsystem 10m under isens overflade.

Basen blev dog lukket i 1966, da man fandt ud af at is gav is for meget.

En af de andre kedelige historier basen har været vidne til, var styret af et B52 bombefly i 1968.

Problemet var ikke så meget af det styrtede, problemet var at den indeholdte 4 atombomber.

Da flyet styrtede eksploderede ”detonatoren”, men selve atomeksplosionen skete ikke.

Problemet var for det første at den danske regering havde slået fast at der ikke befandt sig atomvåben på dansk jord.

Og for det andet så opstod der en del kræft sygdom blandt dem der skulle rydde op efter flystyrtet.

Til sidst var der en atombombe der aldrig blev fundet og denne ligge højsandsynligt på bunden af indlandsisen.

Dette var den korte historie…. For der er mange flere ting der kan fortælles/uddybes.

1.dag

Dagen startede allerede kl.04 om morgen med morgenmad og kl.05 der blev jeg hentet af min mor og far.

Og kl.06 var jeg lufthavnen.

Efter et kort kig kunne jeg se at det var en blandet flok der skulle afsted mod thule, det viste sig senere at der var alt fra GC’s (Greenland Contractors) egne ansatte, til Familie af ansatte, samt under entreprenører.

Jeg mødte den anden Bygningsingeniør ved check in. Dem fra Aalborg, som var de 2 maskiningeniører var ankommet ved midnat dagen før og havde besluttet sig for at overnatte i lufthavnen så de var noget trætte da vi mødte dem.

Ved ankomsten til TAB (Thule Air Base) lærte hurtigt at de amerikanske soldater er lidt specielle, da vi pænt fik af vide vi skulle følge efter vores ”guide”. Fik en af os af vide at hun skulle træde til side, her måtte vores guide dog sige at hun var med os og hun fik hun lov til at gå med :S

Det meste af dagen er blevet brugt på introduktion og dermed alt det der er fy fy på basen.

Blandt andet må man ikke fotografere havnen, lufthavnen deres radar og en masse andet.

Hvilket betyder det er svært at tage billeder inden for basen.

Dette kan man undre sig over, især fordi der findes mange ”forbudte billeder” på nettet og USA’s eget forsvar har endda selv lagt nogle billeder op.

Så nogle gange når jeg kommer til at fortælle om noget, uploader jeg muligvis billeder fra andre end mig selv, for ikke at ”komme i klemme”.

Alle rygere har det til dels svært på basen, for ud over deres ryger barak må de kun ryge 50fod/25m fra alle bygninger…. Hvilket er et problem mange steder på basen, man kan dog indgå i et gratis rygestop kursus hvis man lyster ;=)

Ud over det skal man lige vænne sig til at de amerikanske MP’er (Militær Politi) altid bære deres våben, ”man ved jo aldrig hvad der kan ske”.

Basen har sit gratis taxi system. Det virker ved at man ringer til en telefonsvarer og ligger en besked om hvor man ønsker at blive afhentet og hvor man skal hen. Derefter kan man følge udviklingen på en kanal på TV’et.

Vi får kost og logi betalt, mad finder vi i den store buffet hvor der kan fås et meget stort udvalg, af flere forskellige retter samt isdesserter ;)

Blandt andet kan der fås Burger, Pandekager og Omeletter.

Hvis man er syg og man tror det kan smitte, så bliver man på sit værelse og kontakter lægen.

Mad får man herefter stilet foran ens dør.

Men da jeg i kantinen kom til at sige ”vi skulle jo nødig komme lettere hjem” så sagde en af håndværkerne… ”bare rolig…. Det kommer ikke til at ske”

Jeg bor i det man kalder en barak, som stammer tilbage fra 50’erne dog er denne gentagende gange blevet renoveret og er efter min standard, meget fine forhold. Jeg har fladskærms TV med amerikanske bras kanaler og de danske DR kanaler og yderligere et køleskab.

Der er dog fælles bad og toilet.

Basen har ingen told, dermed kan 12dåse colaer fås til en 30,- og en karton smørger fås til 125,-

Yderligere kan man på medbragte varer købt i Danmark, få refunderet told/momsen.


Barak 343 (Min Barak)


Mit værelse, ved indflytning

Udsigt ligefør landning ved TAB

2.dag

Dagen er brugt på introduktion af betjenten, som blandt andet sagde at han blandt andet laver faderskabssager og skiller folk. Herunder forklarede han, hvis man skulle til den nærliggende by Qaanaaq så skulle de fleste damer være meget efter at få børn og hvis de sagde de var
på P-piller, skulle man absolut ikke tro dem.

Ud over det forklarede han, at da Basen er toldfrit område og Sprut og Smøger er så billige, at folk fra Qaanaaq kan prøve at lokke en til at købe noget af dette… som selvfølgelig er ulovligt.

Til sidst så sagde han at han også, at han slog Polar ræve ihjel, da de betegnes som skadedyr som smitter med skab og rabies. Han sagde desuden at han havde skudt 87 på en måned.

Herefter blev vi introduceret til Fitness Hangaren, som blandt andet huser bowling banen hvor et spil koster 3 DKR… hvilket må siges at være billigt.

Community Centeret, står får alle ture og aktiviteter i fritiden her kan man blandt andet få slebet sten eller gå i biografen.

Vi blev herefter for første gang introduceret til vores respektive arbejdsplads.

Vi (Bygnings ingeniørerne) blev tilknyttet en Praktikant fra Arktisk Teknologi der hed Daniel.

Ud over det bør jeg nævne at en af projektlederne hedder Thorbjørn Jørgensen… hvilket nok skal blive en udfordring.

Vores arbejdsopgave bliver hovedsagligt inspektion af deres kuldeventilation.

Da der er permafrosten på Thule, kan man ikke bygge direkte oven på denne da permafrosten da kan smelte og lave store sætningsskader i bygningerne, derfor laver man ventilation af kulde under huset til at undgå dette.

Yderligere skal jeg nævne at hvis vejret er tørt så støver det på alle vejene og hvis det er vådt så er der mudder på alle vejene. Der er ingen asfalterede veje heroppe grundet det ikke holder.

Faktisk er det kun lufthavnen der har asfalt og her er asfalten malet hvid for at reflektere solens stråler.

Dette betyder at der er mudder langt op af dørene på alle bilerne og dermed kan det nemt blive en kunst at komme ind og ud af bilen, uden at smøre sit tøj ind i mudder.

Til sidst på har vi fået udleveret sikkerhedssko, arbejdsbukser samt flis jakke, alt dette er vores eje efter opholdet heroppe, hvilket må betegnes som generøst.

Da min arbejdsdag er fra 06 morgen til 17 eftermiddag, så kan der opstå udfald i min blogning men jeg vil prøve at få skrevet et par sætninger hver dag.
Håber i er blevet noget klogere :D i er selvfølgelig velkommen til at kommentere min blog.

Mvh. TB



Starten på en måned i Thule

TravelPosted by TB Wed, July 09, 2014 02:28:15

Starten:

Tilbage i april, havde DSE messen sin naturlige gang på DTU, dermed så kom de fleste for at hamstre diverse USB Sticks, bamser og bolsjer mod at hører på diverse firmaer i en tid.

Andre tilmeldte sig diverse konkurrencer i håbet om at vinde en biopejs eller en iPad.

……Jeg gjorde begge ting, men udover det så havde jeg en masse hyggelige samtaler med en masse firmaer.

Jeg var desuden på udgik efter studiejob, især i løbet af sommerferien da jeg ikke skulle nogle steder hen.

Da jeg kom forbi GC (Greenland Contractors). Så spurgte jeg med et sjovt smil, ”i har vel ikke nogle studiejobs muligheder?” til min store overraskelse så sagde en kvinde i standen, at de faktisk tilbød mulighed for et sommerjob på thulebasen i en måned….. Der var bare deadline dagen efter.

Så da jeg kom hjem den aften satte jeg mig foran PC’en og skrev en ansøgning.

Men da jeg jo er Bygningsdesign-ingeniør så regnede jeg mig ikke som særlig højt oppe i kvalificering.

Efter et par uger, så modtog jeg en aften en dejlig mail en aften, om at jeg sammen med 3 andre skulle til Thule en måned, Jeg skulle bare lige gennemgå et baggrunds tjek først (hvad dette indebære ved jeg ikke :S) Men Huuray :D

Sammen med de 3 andre (en Bygningsingeniør og 2 Maskiningeniører) holdte vi et møde inde på deres ”danske adresse” ved langelinje.

Her mødte jeg de 3 andre for første gang, og yderligere blev der gennem gået hvordan livets gang var på Thule Air Base (TAB).

Blandt andet har Militærpolitiet (MP’erne) ikke meget at lave på basen, så derfor sørger de for de max 40km/t på basen bliver overholdt ved hjælp af radarguns, som de skulle være meget glade for.

Snart afsted:

Om en uge, sidder jeg oppe i Thule efter ca. 5 timers flyrejse med afrejse fra Kastrup.

Flyet plejer langt fra at være fuldt besat, så der skal nok blive plads til at brede sig og tage en slapper.

Gennemsnits temperaturen i Thule, i Julimåned er ca. 5 grader til gengæld er der sol 24/7.

Jeg vil prøve at gennemgå noget af historien med reference til nogle af mine billeder/oplevelser senere (når jeg har bedre styr på historien), for der er en laaang historie om stedet.

I er selvfølgelig velkommen til at smug kigge på wiki eller google selv ;)

Jeg kan dog allerede nu sige at det bliver spændende :D

Billederne viser nogle af de ting jeg pakker til turen, jeg har desuden pakket kamera udstyr til et mindre mediehus…. Men om billeder/video kan uploades ved jeg ikke, for hastigheden skulle ikke være særlig høj..



Mvh. TB



Nordkapp 2011 - Filmen

TravelPosted by TB Wed, February 22, 2012 02:42:40
Hermed filmen om tur op til Nordkapp i Sommeren 2011 og ikke mindst turen tilbage til DK igen ;)

Mvh. TB

Next »